Krabbe Invest Handel – Jysk fynsk fejde 03.08.2019

Tak til Allan Post for billeder

Det var et veloplagt team som satte kursen mod Mors lørdag morgen for at køre Jysk Fynsk Fejde. Vi havde noget at bevise, sidste år endte jo fatalt for os, da vi på en af prøverne torpederede en lygtepæl og måtte udgå.

Samarbejdet i bilen var godt og på nær lidt småfejl på de første prøver fik vi tider som ved pausen placerede os på en foreløbig 4. plads.

Efter en times pause, hvor vi fik frokost og hyggede os med de andre kørere blev vi sendt ud på anden afdeling af prøverne.

Her forbedrede vi vores tider fra første afdeling og vi kørte nogle gode prøver. Men om det var nok til at – i det mindste – at fastholde vores 4. plads var vi i tvivl om for vi kører i en klasse med dygtige og stærke kørere.

Da protesttiden var overstået og de endelige resultater kom kunne vi til vores store glæde konstatere, at vores tider rakte til en 3. plads og dermed 12 point.

Så det var et glad og træt team som kunne køre hjem med endnu en pokal.

Video fra selve løbet kommer ikke da vores Onbord cam ikke ville lege med.