
Så blev 7. afd. af Speed Nord afviklet og et fedt løb er overstået. Rene landevejs prøver som var smalle, med hop, mange chikaner, sving og hurtige.
Men sikken dag vi har haft. Opdagede i aftes, da vi kun manglede at sætte gadeslicks på, at de var NEDSLIDTE 😲😲😲 Og de eneste lovlige dæk vi ellers havde sad på vores 17″ alufælge. Vi kører normalt enten 15″ eller 16″.
Men vi måtte bide i det sure æble og sætte dem på. Så havde vi selvfølgelig ingen centreringsringe!!! Og hvad gør man så? Jo kl. 8.30 imorges holdte vi nede ved Thansen i Silkeborg, hævede bilen op og da de åbnede skyndte vi os ind og købte centreringsringe, ud og montere dem, på med hjul og så afsted mod Voldum. Nåede frem til kl. 10 og skulle møde til teknisk kontrol kl. 10.24 👍
Alt har, trods dagens start, kørt som det skulle. Gode tider vi selv var tilfredse med og som sagt nogle fede prøver. Dog måtte vi holde i kø ved prøve 1, 3 & 8.
Kørte fejlfrit i tiden 24.40 og det rakte til en 3. plads i vores klasse.
Tak til løbsledelsen samt alle officials 🏁🏁🏁
